Min første uge på Tinder
En danskers dating oplevelse af frygt og glæde, fra en uge i en digital selvtillids-rollercoaster.
17. februar 2020

New Year – New Me har aldrig været så sandt som for mig netop nu. Jeg er flyttet til et nyt land, i en ny by, startet på et nyt universitet, jeg er blevet en del af Stoff – og så har jeg fået Tinder. Og hvilken bølgetur det har været! Siden jeg oprettede Tinder i sidste uge, har jeg vekslet mellem stor begejstring og nærmest panik.

99 problems but a match ain’t one

Jeg har længe afholdt mig fra at oprette Tinder. Jeg har fordømt tanken om at skulle dømme andre kun på udseendet. Og skal jeg være helt ærlig, så har jeg også frygtet at jeg skulle være den der skulle dømmes. Åbningen af kontoen skete derfor også ganske spontant, mens jeg beroligede mig selv med at jeg ikke kendte nogen i Bergen.

«Hvad nu om nogen af de 99+ fyrer genkender mig på Rema? Jeg kommer jo aldrig til at leve et anonymt liv igen!»

Første omgang glæde kom da jeg allerede efter 3-4 timer har fået over 99+ likes. Tænk at over at 99+ fyre kan lide mig! Hvilket selvtillids-boost! Min begejstring vil ingen ende tage. Men så glat skulle det ikke gå. Der går ikke lang tid før glæden skifter og jeg nu i panik skriver til min kusine hjemme i Danmark. «Hvad nu om nogen af de 99+ fyrer genkender mig på Rema? Jeg kommer jo aldrig til at leve et anonymt liv igen!» 

Jeg skynder mig at de-aktivere kontoen. Men efter lidt tid klarer jeg ikke at holde mig fra swiper’riet, og aktiverer kontoen igen, beroliget af min kusines ord: «Du må bare lade være med at gå på Rema i pysjamas» og «dessuten bør du jo bare tage det som et kompliment at der er så mange der synes om dig. Eller i hvert fald synes om dine fire billeder.»

Bølgeturens begyndelse

«Jeg vil have mere. Den slags positiv opmærksomhed, er tidsfordriv, der er svær at modstå.»

Med en smule mere selvtillid åbner jeg igen appen og ser at en af mine første matches, har skrevet til mig. Jeg skriver tilbage og venter med sommerfugle i maven på svar. Det kommer bare ikke, for han har slettet mig. Som om jeg aldrig havde været der. AU!, jeg mærker det med et ubehageligt sug i maven. Måske var det fordi jeg ikke var sjov nok? Pæn nok? Jeg prøver at berolige mig selv. Det er nok bare fordi, han ikke havde set at jeg var dansk. For så er det i hvert fald ikke mig der er noget galt med. Det lykkedes nok mest fordi det bliver ved med at vælte ind med nye matches og det er trodsalt et større selvtillids-boost end et enkelt un-match.

Min selvtillid er ikke det eneste der vokser. Min Iphone fortæller mig at min skærmtid er steget eksponentielt meget. Jeg må krybe til korset og erkende at det der med at swipe det er faktisk sjovt, og jo mere jeg swiper des flere matches. jeg er især helt vild med følelsen jeg jeg får når jeg stort set matcher med det samme jeg har liket. Jeg vil have mere. Den slags positiv opmærksomhed er et tidsfordriv der er vanskelig at modstå. 

Tinder i Flammer

På et tidspunkt bliver det dog vanskelig at imødekomme den overvældende «interesse». Jeg skal i gennemsnit jonglere 10 samtaler. Jeg prøver at følge med og svare alle dem der skriver. Jeg bruger normalt ikke særlig mye tid på SoMe og bruger ikke telefonen meget når jeg er sammen med andre. Derfor føles det også som et stort pres at vide at jeg har lommen fyldt med ubesvarede beskeder. Jeg sliter også meget ved at sige nej når nogen spørger om vi skal drikke en øl eller gå en tur og jeg får hurtigt en hel del dates i kikkerten. 

Min første date bliver en gåtur i Bergen. Da jeg står og spejder efter mit match, får jeg øjenkontakt med en ung mand. Vi præsentere os og er begyndt at gå et stykke, da han pludselig spørger om jeg er dansk. «Ja, så du ikke det? Troede du bare at jeg var elendig til at stave?» Det viser sig at det var en forkert Tinder-fyr! Selvom vi begge skulle på tinder-date, så var det ikke sammen.

Sommerfuglenes død

«Jeg skriver tilbage og venter med sommerfugle i maven på svar. Det kommer bare ikke, for han har slettet mig. Som om jeg aldrig havde været der.»

Efter én uge, én date og 150 matches har nyhedsværdien lagt sig. Det var grænseoverskridende for mig at få Tinder, men jeg er glad for at jeg gjorde det, for det har givet mig et godt skud selvtillid. Panikken over min tabte anonymitet har lagt sig. Indtil videre er der jo ikke nogen der har kontaktet mig i Rema. 

Jeg er blevet hurtigere til at swipe uden så mange bekymringer og med få sommerfugle i maven når jeg venter svar. Faktisk har presset fra alle dem jeg mangler at svare sat en dæmper på morskaben. Det blevet mere arbejde end sjov og det kan virke lidt meningsløst for mig at skulle bruge så mye tid på folk jeg ikke kender, og med al sandsynlighed ikke vil komme til at kende. Skal jeg være helt ærlig, så tror jeg ikke jeg kommer til at bruge Tinder meget i fremtiden. 

LES OGSÅ: Jakten på kjærligheten