Samfunn Kultur Debatt Bergensguide Om oss
KOMMENTARSTOFF
Er du ensom?
21.04.2020

Har du prøvet at være ensom? Det har jeg. Og statistisk set er der en god chance for at du også har haft følelsen.

Har du prøvet at føle dig ensom? I Norge er det op mod hver tredje student der oplever at føle sig ensom. Ironisk set er vi altså ikke alene om at føle os alene. Følelsen kan selvfølgelig være forskellig fra person til person.

For mig var det en blanding af tomhed, skam og ulykkelighed. Jeg følte at der var noget galt med mig. På studiet virkede det som om alle andre var blevet venner, bare ikke med mig. Men hvad gør man så, når man føler sig som den eneste der ikke er med på laget? 

For mig har det vigtigste været at tale om det. Ensomhed skal ikke være et tabu. Når jeg har fortalt det til folk så viser det sig ofte at jeg ikke er alene om denne følelse, og det er du heller ikke. Selvom du måske føler dig som den eneste, så er du, statistisk set, ikke alene.  

 

B-liste kendis

Da jeg i september valgte at jeg skulle på udveksling var det faktisk en frygt for at disse følelser skulle komme tilbage, at jeg lige pludselig øjnede muligheden for et halvt år i Bergen. Efter en virkelig god sommerferie sammen med familie og venner, var udsigten til to år mere i ensomhed skræmmende. Hvis jeg tog til Bergen, ville jeg kunne starte på nytt. Da jeg lander i Bergen en regnvejrsdag i januar er jeg derfor fyldt med store forhåbninger til mit nye liv. Men frygten for ensomhed lurer stadigvæk og kan ikke lade være med være på vakt i mit baghoved, og i panik melder jeg mig ind i alle de socialefacebook-grupper i Bergen jeg kan finde.

De første dage gjorde jeg en indsats for at hilse på alt og alle. Jeg la min sjenerthed på hylden og sagde ja tak til alle sociale muligheder.

Jeg ender på fjeldture og til fester med helt nye mennesker, til redaktionsmøde hos Stoff og spinning med studiekammerater. Jeg tog ofte alene til arrangementer, hvor jeg håbede på at der i det mindste var bare én anden der havde lyst til at snakke med mig. Det er der som regel. For at være dansker i Norge er usandsynligt eksotisk.

Til tider føler jeg mig næsten som en eller anden b-list kendis. 

Jeg maser derfor på, selvom det er grænseoverskridende og til tider trættende hele tiden at skulle introducere sig selv på ny. Men frygten for ensomheden lurer i mit baghoved og bliver ved med at skubbe mig frem mod det ukendte. Heldigvis lønner mit hårde arbejde sig. På studiet har jeg fået venner, og når jeg går en tur i byen er der næsten altid en at hilse på. Jeg er i det hele taget glad og stolt af det liv jeg har kæmpet mig til i Bergen.  

Korona lukker verden ned

Det rammer derfor ekstra hårdt, da hverdagen fra den ene dag til den anden forandrer sig. Korona lukker hele verden ned. Jeg holder af Norge og af min hverdag i Bergen af undervisningen sammen med mine studiekammerater, af redaktionsmøderne om onsdagen og af fjeldturene i weekenden. 

Alligevel er jeg endt med at tage tilbage til Danmark. For selvom jeg stadigvæk godt ville kunne gå ture med de folk jeg kender en gang imellem, så ville størstedelen af min tid skulle tilbringes på mit 12 kvm hybel. Jeg frygter ensomheden og usikkerheden for fremtiden bliver for stor. Derfor sidder jeg nu i Danmark, i en form for limbo.

Jeg må indrømme at jeg efter seks ugers konstant sol og med min familie omkring mig, er godt tilfreds med mit valg. Alligevel drømmer jeg mig til tider tilbage til Bergen, og overvejer om jeg skulle have valgt anderledes. At tage hjem føles lidt som et nederlag hvor jeg lod min frygt vinde.

På den anden side, så har frygten måske reddet mig fra flere måneders ensomhed. Også selvom jeg stadigvæk godt kan få FOMO og føle mig som den eneste, der ikke har en skype & vin aftale fredag aften…

Ud af ensomheden

Ensomhed er reelt og seriøst. Heldigvis har Danmark en studenterrådgivning der hjalp mig da jeg havde brug for det. I har det samme. Sammen. Er du ensom? Uanset om det skyldes korona eller om den var der før det, så ved jeg at du kan ringe og snakke med nogen der står klar til at hjælpe dig. Selvom jeg fik hjælp, så forsvandt ikke ensomheden ved et trylleslag. Det er krævende, men jeg ved at hvis jeg vil ud af ensomheden, så er det mig selv der skal lægge en indsats og gøre det hårde arbejde. Og det i forhold til mit liv i Bergen, så har det virket!

KOMMENTARSTOFF
Er du ensom?

Har du prøvet at være ensom? Det har jeg. Og statistisk set er der en god chance for at du også har haft følelsen.

Har du prøvet at føle dig ensom? I Norge er det op mod hver tredje student der oplever at føle sig ensom. Ironisk set er vi altså ikke alene om at føle os alene. Følelsen kan selvfølgelig være forskellig fra person til person.

For mig var det en blanding af tomhed, skam og ulykkelighed. Jeg følte at der var noget galt med mig. På studiet virkede det som om alle andre var blevet venner, bare ikke med mig. Men hvad gør man så, når man føler sig som den eneste der ikke er med på laget? 

For mig har det vigtigste været at tale om det. Ensomhed skal ikke være et tabu. Når jeg har fortalt det til folk så viser det sig ofte at jeg ikke er alene om denne følelse, og det er du heller ikke. Selvom du måske føler dig som den eneste, så er du, statistisk set, ikke alene.  

 

B-liste kendis

Da jeg i september valgte at jeg skulle på udveksling var det faktisk en frygt for at disse følelser skulle komme tilbage, at jeg lige pludselig øjnede muligheden for et halvt år i Bergen. Efter en virkelig god sommerferie sammen med familie og venner, var udsigten til to år mere i ensomhed skræmmende. Hvis jeg tog til Bergen, ville jeg kunne starte på nytt. Da jeg lander i Bergen en regnvejrsdag i januar er jeg derfor fyldt med store forhåbninger til mit nye liv. Men frygten for ensomhed lurer stadigvæk og kan ikke lade være med være på vakt i mit baghoved, og i panik melder jeg mig ind i alle de socialefacebook-grupper i Bergen jeg kan finde.

De første dage gjorde jeg en indsats for at hilse på alt og alle. Jeg la min sjenerthed på hylden og sagde ja tak til alle sociale muligheder.

Jeg ender på fjeldture og til fester med helt nye mennesker, til redaktionsmøde hos Stoff og spinning med studiekammerater. Jeg tog ofte alene til arrangementer, hvor jeg håbede på at der i det mindste var bare én anden der havde lyst til at snakke med mig. Det er der som regel. For at være dansker i Norge er usandsynligt eksotisk.

Til tider føler jeg mig næsten som en eller anden b-list kendis. 

Jeg maser derfor på, selvom det er grænseoverskridende og til tider trættende hele tiden at skulle introducere sig selv på ny. Men frygten for ensomheden lurer i mit baghoved og bliver ved med at skubbe mig frem mod det ukendte. Heldigvis lønner mit hårde arbejde sig. På studiet har jeg fået venner, og når jeg går en tur i byen er der næsten altid en at hilse på. Jeg er i det hele taget glad og stolt af det liv jeg har kæmpet mig til i Bergen.  

Korona lukker verden ned

Det rammer derfor ekstra hårdt, da hverdagen fra den ene dag til den anden forandrer sig. Korona lukker hele verden ned. Jeg holder af Norge og af min hverdag i Bergen af undervisningen sammen med mine studiekammerater, af redaktionsmøderne om onsdagen og af fjeldturene i weekenden. 

Alligevel er jeg endt med at tage tilbage til Danmark. For selvom jeg stadigvæk godt ville kunne gå ture med de folk jeg kender en gang imellem, så ville størstedelen af min tid skulle tilbringes på mit 12 kvm hybel. Jeg frygter ensomheden og usikkerheden for fremtiden bliver for stor. Derfor sidder jeg nu i Danmark, i en form for limbo.

Jeg må indrømme at jeg efter seks ugers konstant sol og med min familie omkring mig, er godt tilfreds med mit valg. Alligevel drømmer jeg mig til tider tilbage til Bergen, og overvejer om jeg skulle have valgt anderledes. At tage hjem føles lidt som et nederlag hvor jeg lod min frygt vinde.

På den anden side, så har frygten måske reddet mig fra flere måneders ensomhed. Også selvom jeg stadigvæk godt kan få FOMO og føle mig som den eneste, der ikke har en skype & vin aftale fredag aften…

Ud af ensomheden

Ensomhed er reelt og seriøst. Heldigvis har Danmark en studenterrådgivning der hjalp mig da jeg havde brug for det. I har det samme. Sammen. Er du ensom? Uanset om det skyldes korona eller om den var der før det, så ved jeg at du kan ringe og snakke med nogen der står klar til at hjælpe dig. Selvom jeg fik hjælp, så forsvandt ikke ensomheden ved et trylleslag. Det er krævende, men jeg ved at hvis jeg vil ud af ensomheden, så er det mig selv der skal lægge en indsats og gøre det hårde arbejde. Og det i forhold til mit liv i Bergen, så har det virket!

Neste artikkel
Brosteinstelegrafen